Kommuneplanstrategi 2019

Kommuneplanstrategien er Byrådets strategi for Næstved Kommunes udvikling i perioden 2019-2030.

Næstved er grundlæggende et godt sted at bo og arbejde

Det har vi været sammen om at skabe – det skal vi være sammen om at videreføre. Derfor har vi lagt en plan; en kommuneplanstrategi. For med en plan kan vi blive konkrete, vi kan handle, og vi kan sikre at vækst og udvikling bliver til mere end snak om fremtiden og tilfældig spredt fægtning.

Med kommuneplansstrategien har vi en fælles plan, der sætter ambitiøse mål for, hvor langt vi vil nå. Og hvordan vi vil gøre det sammen, så vi sikrer vækst, velfærd og trivsel på et bæredygtigt grundlag. Så vi forholder os til, at Næstved ikke bare er den al af Danmark, men af hele verden og dermed også de verdensmål, som FN har sat.

Kommuneplanstrategien tager udgangspunkt i visionen ”Mærk Næstved – sammen om fremtiden”, som vi vedtog i Byrådet i 2018.

I visionen har vi opsat en række strategiske pejlemærker og værdier: fremtiden begynder hos børnene, uddannelse er for livet, vækst og udvikling skal være bæredygtig, land og by er hinandens forudsætninger, og førende på velfærdsløsninger.

Det er denne vision vi nu udfolder og omsætter til konkrete mål og projekter i de 10 temaer, der prioriteret i kommuneplanstrategien. De handler om strategiske indsatser og overordnet fysiske planlægning i kommunen og store projekter som eksempelvis Holmegaard Værk og Næstved Havn.

For at kunne udvikle Næstved Kommune og blive klar på fremtiden er der temaer, der er forudsætninger for de øvrige: Vækst og en sund økonomi i balance (temaet Næstved i vækst og udvikling) sikrer, at vi har råd til at realisere de mange projekter, som vi har i støbeskeen. En prioritering af vores børn og unge (temaet Børn og unge) og deres gode uddannelse (temaet Uddannelse) er selve grundlaget for de borgere og det samfund, der skal tegne fremtiden i Næstved Kommune.

Samlet set sikrer og understøtter vi med de 10 temaer i kommuneplanstrategien et velfungerende og stærkt erhvervsliv, gode beskæftigelsesmuligheder, dagtilbud, folkeskoler og bredt udvalg af uddannelser af høj kvalitet, generel trivsel og gode, spændende kultur- og fritidstilbud til alle aldre. I dag, i morgen og for de næste generationer.

Du har mulighed for at downloade strategien til print. 

Kontakt

Center for Politik og Udvikling
E-mail:
Sidst opdateret den 5. september 2019