Referat
Fritidsudvalget 2. maj 2019

Dato

02.05.2019

Tid

17.00

Sted

Teatergade 6

Deltagere

Gitte Carlsberg (Aftenskoleforeninger),
Kenneth Klausen (Børne- og ungdomsforeninger),
Kenneth Sørensen (Idrætsforeninger),
Kirsten Ærø (Aftenskoleforeninger),
Kåre Sørensen (Idrætsforeninger),
Ole Hansen (Idrætsforeninger),
Tinus C. Frandsen (Øvrige foreninger inkl. selvorganiserede),
Tonny Ploug (Handicapforeninger),
Torben Stenstrup (Børne- og ungdomsforeninger),


23. Godkendelse af dagsorden

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 18.15.00-P35-1-19

Resume

Godkendelse af dagsorden.

Indstilling

Administrationen indstiller, at dagsorden godkendes.

Sagsfremstilling

Godkendelse af dagsorden.

Beslutning

Fritidsudvalget, 2. maj 2019.

Fraværende Tonny Ploug og Tinus C. Frandsen.

Godkendt.




24. Orientering om afregning af tilskud til voksenundervisning for 2018

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 18.15.01-G01-2-17

Resume

Politisk behandling

Fritidsudvalget (til efterretning), 02.05.2019

I efteråret 2017 ansøgte aftenskolerne om tilskud til voksenundervisning for året 2018. På baggrund af de givne tilsagn har aftenskolerne nu fremsendt afregning af tilskuddet. Afregningen fremlægges så Fritidsudvalget kan orientere sig om aftenskolernes aktivitet samt anvendelse af de givne tilskud.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Aftenskolerne ansøger om tilskud til voksenundervisning i året før og får bevilget et foreløbigt tilskud.Året efter aflægger aftenskolerne regnskab for det bevilgede tilskud.

Nogle aftenskolers regnskaber viser, at de har brugt det bevilgede tilskud og andre ikke. De, der ikke har brugt det bevilgede tilskud, skal så betale det uforbrugte tilskud tilbage.

De aftenskoler, hvis regnskab viser, at de ville have været berettiget til et større tilskud har mulighed for at ansøge om ekstra tilskud. Midlerne hertil er de eventuelle tilbagebetalte uforbrugte tilskud for andre aftenskoler.

For fire aftenskoler varetager Næstved Kommune lønudbetalingen. For dem foretages en særlig afregning hvori indgår denne lønudbetaling.

I 2018 har ni aftenskoler modtaget tilskud. Det samlede tilskud var på 3,223 million kr. De ni aftenskolers regnskaber udviser et samlet uforbrugt tilskud på kr. 98.995 kr. som tilbagebetales.

For aftenskolen LOF har administrationen godkendt en særlig opgørelse. Foreningen måtte træffe den kedelige beslutning at nedlægge sig som forening. Det betød bl.a. aflysning af hold samt tilbagebetaling af deltagerbetaling i forhold til foreningens økonomiske formåen.

Den særlige opgørelse er baseret på foreningens skønnede antal undervisningstimer samt en senere opgørelse der viste et mindre antal undervisningstimer end først antaget.

Fem aftenskoler har søgt om ekstra tilskud. Det er aftenskolerne AOF Næstved og Susålandet, FOF Syd- og Vestsjælland, Gigtforeningens Oplysningskreds, Næstved Musik Aftenskole og Fladså Voksen Musik Aftenskole.

På baggrund af deres ansøgning bevilges de en forholdsmæssig andel af det tilbagebetalte uforbrugte tilskud.

Økonomi

Administrationen har ikke nogen bemærkninger.

Beslutning

Fritidsudvalget, 2. maj 2019.

Fraværende Tonny Ploug og Tinus C. Frandsen.

Godkendt.

Bilag




25. Orientering om tilskud til træner-/lederuddannelse til foreninger 2019

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 18.15.00-Ø40-2-19

Resume

Politisk behandling

Fritidsudvalget (til efterretning) 02.05.2019

Orientering om bevilgede tilskud til uddannelse af ledere, trænere og instruktører i foreningerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Puljen til træner-/lederuddannelse er en af de puljer der understøtter de folkeoplysende foreningers virke.

Hvert år er det muligt for foreningerne at ansøge om tilskud til afholdte udgifter til uddannelse i året før.

I år har 44 foreninger gjort brug af muligheden. Det svarer til 17% af samtlige folkeoplysende foreninger.

Tilskuddenes størrelse er begrænset af puljens størrelse på 379.700 kr.

Foreningerne har samlet søgt om 775.000 kr.

Puljens retningslinier prioriterer i første omgang tilskud til de ledere der har med børn og unge under 25 år at gøre.

I år er der til denne målgruppe søgt om mere end hvad puljens strørrelse er på. Det betyder, at der alene kan ydes tilskud til denne målgruppe.

Der er ydet tilskud med 52,5% af det ansøgte til 12 spejder- og børn/unge foreninger og 32 idrætsforeninger.

Supplerende bemærkninger

Vedlagt sagen er bilag over de seneste års ansøgninger og bevillinger.

Økonomi

Administrationen har ikke nogen bemærkninger.

Beslutning

Fritidsudvalget, 2. maj 2019.

Fraværende Tonny Ploug og Tinus C. Frandsen.

Godkendt.

Bilag




26. Orientering om Fritidsvaneundersøgelse

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 18.15.00-G01-8-19

Resume

Politisk behandling

Fritidsudvalget (til efterretning), 02.05.2019

I 2018 gennemførtes en Kultur- og Fritidsvaneundersøgelse blandt borgere i Næstved Kommune. Der blev ligeledes gennemført en foreningsundersøgelse. Svarene fra disse undersøgelser er nu analyseret og resultaterne er publiceret i rapporter. Fritidsudvalget orienteres om hvordan der arbejdes videre med resultaterne af undersøgelserne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2018 gennemførtes en Kultur- og Fritidsvaneundersøgelse blandt:

  • skoleelever i 4. - 9. klasse (2.287 elever svarede)
  • 8.100 borgere over 15 år i Næstved Kommune. I udvælgelsen er der taget hensyn til at fordeling på køn og alder svarer til den samlede borgergruppe i Kommunen (1.810 borgere svarede)

Der blev ligeledes gennemført en foreningsundersøgelse blandt 446 foreninger. (234 foreninger svarede)

Svarene fra disse undersøgelser er blevet analyseret af Syddansk Universitet og publiceret i to rapporter samt en pixi udgave af den ene rapport. Rapporterne har overskrifterne:

  • Børn og Voksnes deltagelse i idræts-, fritids- og kulturaktiviteter i Næstved Kommune
  • pixi udgave "Fritidsvaner i Næstved Kommune"
  • Foreningslivet i Næstved Kommune

På Byrådets temamøde den 9. april var Fritidsudvalget inviteret med til at høre præsentation af resultater fra undersøgelsen. Dagen efter udsendte Næstved Kommune en pressemeddelelse med overskriften "De voksne i Næstved Kommune er meget idræts- og motionsaktive" med link til de 3 rapporter.

Tilbage i efteråret fik Kultur- og Demokratiudvalget en foreløbig præsentation af analyserne. Her var formanden for Fritidsudvalget inviteret med. For at følge op på resultaterne af undersøgelserne foreslog Fritidsudvalget at udbygge administrationen med en stilling. Kultur- og Demokratiudvalget besluttede at udbygge administrationen med en projektstilling i 2 år på deres møde den 29. oktober. Den 1. maj tiltræder der en ny foreningskonsulent, som bl.a. får til opgave at følge op på resultater og tendenser i rapporterne.

Der planlægges en præsentation af rapporterne for borgere og foreninger. Dato for dette arrangement kendes ikke ved udarbejdelse af sagen, men der vil blive orienteret herom på mødet.

Supplerende

Fritidsudvalgets medlemmer har fået udleveret de 3 rapporter.

Økonomi

Administrationen har ikke nogen bemærkninger.

Beslutning

Fritidsudvalget, 2. maj 2019.

Fraværende Tonny Ploug og Tinus C. Frandsen.

Udvalget drøftede resultater fra rapporten og hæftede sig bl.a. ved:

  • høj aktivitet blandt voksne
  • positive tilkendegivelser om faciliteter
  • forskel på aktivitetsniveau mellem områder i Næstved
  • den "sociale arvs" påvirkning af aktivitet
  • lav frekvens af benyttelse af andre fritids- og kulturtilbud blandt børn i forhold til idrætsaktivitet
  • de voksnes tilfredshed med kommunens serviceniveau

De på mødet faldne bemærkninger medtages i den videre planlægning.

Indstillingen i øvrigt godkendt.




27. Meddelelser fra formanden, medlemmer m.fl.

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 18.15.00-P35-1-19

Resume

Orientering fra formand m.fl.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Orientering fra formand m.fl.

  1. Spørgsmål til Kulturudvalgets dagsorden/beslutninger?
  2. Orientering om Forenings- og Fritidskonference 2020
  3. Aktive Feriedage
  4. Medlemstilskud
  5. Rullende dagsorden

Beslutning

Fritidsudvalget, 2. maj 2019.

Fraværende Tonny Ploug og Tinus C. Frandsen.

ad. 2. Forenings- og Fritidskonference: andre interessenter er kontaktet og der forventes tilbagemelding ultimo maj på om de ønsker at være med til at arrangere konference. Datoer for arrangementer kunne være 21. marts eller 18. april 2020.

ad. 3.Aktive Feriedage: stort pres på tilmelding på første dagen - 650 tilmeldte i løbet af de første 3 timer.

ad. 4. Medlemstilskud: ca. 60 potentielle foreninger mangler at søge om medlemstilskud. De 60 foreninger er tilskrevet herom.

I øvrigt til efterretning.


Sidst opdateret den 6. maj 2019