Referat
§ 17 stk. 4, Landdistriktsudvalget 4. marts 2019

Dato

04.03.2019

Tid

17.00

Sted

Teatergade 8, Mødelokale 3

Deltagere

Borgermedlem, Emilia Caliskan,
Borgermedlem, Ida Nielsen,
Borgermedlem, Merete Djurhuus,
Borgermedlem, Tim Danielsen,
Brian Hornbek (A),
Cathrine Riegels Gudbergsen (V),
Charlotte Roest (A),
Rico Carlsen (V),
Thor Temte (Ø),


6. Godkendelse af dagsorden

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.00-G01-3-18

Beslutning

Landdistriktsudvalget 04.03.2019

Fraværende: Charlotte Roest


Dagsorden godkendt.




7. Beslutning om udvalgets initiativer i forhold til mobilitet i landdistrikterne

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.04-G01-1-19

Resume

Landdistriktsudvalget skal i arbejdet med fremkommelighed vælge nye initiativer, der kan skabe bedre mobilitet internt i kommunen. Landdistriktsudvalget skal drøfte hvilke initiativer, der ønske igangsat. Der tages afsæt i videnarbejdet og erfaringerne fra Fabaarg-Midtfyn Kommune

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter, hvad der skal danne baggrund for arbejdet med mobilitetog deraf afledte initiativer

Sagsfremstilling

Mobilitet handler om at kunne komme et bestemt sted hen på et ønsket tidspunkt. Det vil være en forudsætning for høj livskvalitet, bosætning og vækst.

På Movias temadag 17 januar 2019, var et af oplæggene fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der havde taget udgangspunkt i en videnssyntese udarbejdet af Urbans Creators.

Faaborg-Midtfyns Kommune har på flere felter samme geografiske udfordringer som Næstved Kommune. På baggrund af de geografiske udfordringer med mobilitet i landdistrikterne, har de haft et samarbejde med Urban Creators om en analyse af udfordringerne, og der er udarbejdet en videnssyntese. Den har dannet grundlag for, at 17.4 udvalget i Faaborg- Midtfyn Kommunen kunne tage beslutning om fremtidige initiativer baseret på fakta.

Videnssyntesen "Fremtidens mobilitet i Faaborg-Midtfyn Kommune" er vedlagt som bilag.

Analysen beskriver de hovedudfordringer, som kommunen står overfor og hvilke mulighedsrum, der er for at udvikle løsninger. Hovedudfordringerne er:

- mangel på effektive og fleksible transporttilbud for borgere uden bil. Særlig for unge mennesker og borgere med funktionsnedsættelser

- svært at komme til og fra arbejde og uddannelse udenfor kommunen pga. trængsel på de største pendlerstrækninger

- mangel på attraktive og sammenhængende stisystemer, der motiverer til bevægelse og giver nem adgang til naturen

- butiksdød og centralisering af servicefunktioner medfører færre uformelle mødesteder og øger behovet for transport

- mangel på effektive og fleksible transporttilbud i kommunen medvirker til, at mange natur og kulturtilbud kun er tilgængelig i bil.

Analysen fremhæver tre anbefalinger til innovationsspor:

- Sammenhængende, fleksible og effektive mobilitetsnetværk for alle

- Attraktive mødesteder, der forener transporttilbud, servicefunktioner og kulturelle tilbud

- Mobilitetstilbud der gør kommunens natur- og kulturattraktioner tilgængelige

I fremlæggelsen på temadagen nævnte Elsebeth Gedde, Trafikplanlægger i Faaborg-Midtfyns Kommune, at det ikke altid er kommunens gode ideer, der er det rigtige at tage afsæt i, men at dialogen med borgerne med henblik på at finde "de rigtige" problemstillinger, er essentiel.

Brian M. Bisgaard (A) udvalgsformand fra 17.4 udvalget og Elsebeth Gedde, konsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune, deltager på udvalgsmødet den 4. marts. De vil fortælle deres erfaringer med at tage afsæt i viden og fakta, samt hvad deres erfaringer er indtil nu.

Beslutning

Landdistriktsudvalget 04.03.2019

Fraværende: Charlotte Roest

Efter interessant oplæg og dialog med Faaborg-Midtfyn aftales følgende: Afventer rapport fra Faaborg-Midtfyn og Dansk Design Center.

Bilag




8. Beslutning om ansøgning til Movias projekt "Mobilitet på landet"

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.04-G01-1-19

Resume

Movia afholdt d. 17. januar en inspirationsdag, som tog hul på, hvordan selskaber, borgere og kommuner i fællesskab kan styrke den kollektive mobilitet uden for de store byer. Deltagerne på tværs af kommuner pegede især på tre koncepter, som de gerne vil arbejde videre med sammen med kommunerne:

- Blafferstop, Nabosamkørsel og Plustur.

Movia bringer kommunerne sammen i en gruppe på tværs, hvor man kan dele erfaringer og løsninger.

Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt Næstved Kommune skal deltage i Movias initiativ om netværksdannelse og samtidig få mulighed for at afprøve mindre initiativer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Næstved Kommune skal blive en del af Movias projekt "Mobilitet på landet".

Sagsfremstilling

Det har været dialog i udvalget om, at arbejdet med 'Fremkommelighed på landet' skal være med afsæt i alternative, nytænkende og eksperimenterende transportmuligheder udenfor Næstved by.

Michael Stonor Nielsen, sagsbehandler i Center for Trafik og Ejendomme, gav på Landdistriktsudvalgets møde d. 21.01.19 et oplæg om, hvordan den kollektive trafik og kørselsordninger fungerer i Næstved Kommune. Der blev blandt andet peget på nogle såkaldte "ømme punkter", hvor muligheder for kollektiv transport er ganske få.

D. 17.januar afholdt Movia temadag om "Fremtiden Mobilitet" og her blev blandt andet Blafferstop, Nabosamkørsel og Plustur fremhævet, som nogle af de emner flere kommuner ønsker at indgå i samarbejde om.

Movia igangsætter en dialog med kommunerne i Movias område om hvilke løsninger, de gerne vil udrulle. Man har som kommune mulighed for at blive bragt sammen i en gruppe på tværs af kommuner, hvor man kan dele erfaringer og løsninger.

Movia understøtter dette arbejde ved at oprette en pulje, som kommunerne kan søge ind på til at etablere og afprøve forskellige løsninger til at øge kollektiv mobilitet i landområder. Landdistriktsudvalget skal beslutte, om Næstved Kommune skal deltage i forsøgene og søge ind på puljen samt beslutte hvilke tiltag, der skal søges støtte til.

Beslutning

Landdistriktsudvalget 04.03.2019
Fraværende: Rico Carlsen


Aftales af tilmelde: Blafferstop og nabosamkørsel. Dette koordineres med Michael Stoner Nielsen, Center for Trafik & Ejendomme.




9. Status på blafferstoppested og kør-mæ-bænk

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.04-G01-1-19

Resume

Efter temadagen afholdt af Movia januar 2019, har der været arbejdet videre med at få etableret et blafferstoppested.

Sagsbehandler i Center for Trafik og Ejendomme, Michael Stoner Nielsen har på udvalgsmødet 21. januar givet overblik over benyttelsen af Næstved Landflex i 2018, således at udvalget har mulighed for at vurdere, hvor det er meningsgivende at arbejde med, at få opsat balfferstoppested skilte og kør-mæ-bænke.

Der gives på møde 4. marts en status, som skal danne baggrund for om og hvordan, der kan arbejdes med etableringen af blafferstoppesteder og kør-mæ-bænk.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter om og hvordan, der kan arbejdes med blafferstoppesteder og kør-mæ-bænk

Sagsfremstilling

Formålet med at få opsat skilte som angiver blafferstoppested er, at det er en tydelig tilkendegivelse af, at her kan man samles op og køre med.

Der har i arbejdet med etableringen af disse blafferstoppesteder vist sig udfordringer med tilladelse fra Vejdirektoratet. Der er i øjeblikke et forsøg med dette i København Kommune, og det er ikke endelig godkendt. Næstved Kommune har ikke mulighed for at komme med i dette forsøg.

Er det et privat areal en bænk skal opstilles på, kan kommunen umiddelbart ikke regulere opsætningen. Er det er offentligt areal, skal Park og Vej som minimum give en rådighedstilladelse.

Politiet giver samtykke til evt. opsætninger, så der ikke bliver udfordringer med uhensigtsmæssige af- og pålæsninger af passagerer.

Rektor for Næstved Gymnasium og HF, Susanne Stubgaard har givet tilladelse til forsøg med opsætning af blafferstoppested på grunden ved Næstved Gymnasium og HF, da det ikke betragtes som kommunal vej.

Andre kommuner har arbejdet med at udvikle samkørsel, blandt andet Sønderborg Kommune. Her har de såkaldte kør-mæ-bænke. Bænkene er malet i en markant grøn farve, som skal vække genkendelse hos borgerne.

Landdistriktsudvalget efterspurgte på seneste møde en oversigt over benyttelsen af Næstved LandFlex i 2018, for bl.a. herudfra at kunne udlede, hvor der et behov for mere kørsel.

Administrationen kan berette, at der er udpeget særlige områder, hvor der særligt efterspørges mere mobilitet, de såkaldt "ømme områder":

  • Området mellem Fuglebjerg og Glumsø. Det er ikke muligt uden stor omvej at komme imellem de to byer. Der har tidligere været en regional buslinje, som er blevet nedlagt tilbage i 2010.
  • Området omkring Tappernøje/Brøderup – særligt i området nord- og østligt for Tappernøje/Brøderup. Der efterspørges også mere/bedre forbindelse mellem Mogenstrup og Tappernøje samt Tappernøje og Præstø. Der har tidligere været en regional buslinje mere i området, som blev nedlagt i 2010 – mellem Mogenstrup, Everdrup, Brøderup og videre mod Faxe.
  • Området øst for Herlufmagle – Tybjerg, Aversi mv. Tidligere har der været busbetjening i samarbejde med Faxe Kommune, som i dag ikke længere eksisterer.
  • Landsbyen Hammer har ønsket sig mere bustransport og mellem Holme Olstrup og Fensmark har der været efterspurgt en forbindelse udover skolebetjening. Hammer har tidligere været betjent med en regional linje, men er ikke længere betjent.
  • Mellem Holme Olstrup og Fensmark har der været et ønske om betjening for at sikre hurtigere adgang til togbetjening mod Kbh. Særligt fremadrettet hvor transporttiden med toget mod Kbh. forventes mindsket vil det give mening, at sikre en forbindelse, vel og mærke hvis kundegrundlaget er hertil.

Der tegner sig et mønster af, at de steder hvor der tidligere har været en busrute, kan det se ud som om, at der er ønske om alternative transportmuligheder

Områderne efterspørger mere mobilitet, måske fordi man i kraft af at de tidligere buslinjer har været der, har bosat sig herefter, eller blot haft en forventning om et sikkerhedsnet i form af en buslinje.

Movia har udarbejdet diverse data, som er vedhæftet.

I 2018 har der i alt været kørt 9.508 ture med i alt 10.776 passagerer.

Movia har fremsendt 3 kort:

  1. Oversigt over alle flexture i 2018
  2. Oversigt over alle interne flexture i kommunen i 2018
  3. Oversigt over alle flexture i oktober 2018

De to første viser primært de overordnede trafikstrømme, mens det tredje for oktober 2018 er mere detaljeret.

Det ikke er muligt med LandFlex at køre mellem to byzoner eller internt i en byzone, og derfor kan disse behov for kørsel ikke visualiseres på kortet.

Ligeledes kan prisen/omkostningen for den enkelte kunde være årsag til en fravælgelse af LandFlex (36 kr. pr. tur inkl. 10 km kørsel, herefter 6 kr. pr. km.).

Movia har derudover udarbejdet en oversigt over de hyppigst anvendte fra og til adresser. Privatadresser er blevet anonymiseret, og i stedet er påført et områdenavn.

Beslutning

Landdistriktsudvalget 04.03.2019
Fraværende: Rico Carlsen.


Aftales at: Blafferstop i første omgang sættes op ved Blommevej (i nærheden af Næstved Gymnasium & HF) Uge 15 2019 har Gymnasiet "grøn uge" med transport som tema om torsdagen. Udvalget vil gerne bidrage med en workshop om at blaffe f.eks. med oplæg af Carsten Theede fra Blaffernationen.dk. Administrationen aftaler, i samarbejde med borgerrepræsentanterne Ida og Emilia, med gymnasiet.

Udvalget ønsker at bakke op om landsdækkende bænke.

Administrationen går i dialog med Blaffernationen om dette.

Bilag




10. Planlægning af seminar 25.maj 2019

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.04-G01-1-19

Resume

Landdistriktsudvalget afholder seminar lørdag 25.maj 2019 klokken 10-14 om kollektiv mobilitet på landet i Næstved Kommune.

Der skal tages stilling til hvem målgruppen for seminaret er samt indhold og plan for afholdelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Landdistriktsudvalget beslutter indhold og plan for afholdelse af seminar 25 maj 2019

Sagsfremstilling

Udvalget har ønsket at sætte fokus på kollektiv mobilitet for hele kommunen. Det prioriteres at afsætte temamødet i maj til dette formål.

Udvalget skal vurdere:

Målgruppe:

  • Borgere i Næstved Kommune?
  • Særlig invitation til politikerene?
  • Lokalrådene?

Form:

  • Konference med oplæg og proces?
  • Delkonferencer for yngre/unge borgere og ældre borgere set ud fra en behovsmæssig vinkel.
  • Erfaring og videndeling om kollektiv mobilitet fx fra Faaborg-Midtfyn, Vordingborg Kommune "Frøen", eller Dansk Designcenter?

Indhold:

  • Oplæg om interne områder i Næstved Kommune
    • analyse af en såkaldte "ømme områder" ?
    • interview med lokale borgere - eksempelvis i Tybjerglille bakker, Tystrup, Englerup, Sandved og Hammer?

Beslutning

Landdistriktsudvalget 04.03.2019
Fraværende: Rico Carlsen

Hovedtema: Kør-mæ-bænke og blafferstop. Invitation sendes til ældrerådet, skolerådet, lokalråd og større foreninger samt annonceres. Afholdes i Susåcenteret - Skelby.




11. Fællesmøde med Kultur og Demokratiudvalget 29.april 2019

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.04-G01-1-19

Resume

Der er aftalt fællesmøde med Kultur og Demokratiudvalget 29. april 2019.

Dagsorden for mødet forventes klar i starten af april.

Indstilling

Administrationen indstiller, at det besluttes, hvem der deltager på mødet.

Sagsfremstilling

Landdistriktsudvalget arbejder med mobilitet og fremkommelighed i landdistrikter og lokalområder. Kultur- og Demokratiudvalget arbejder bl.a. med at understøtte lokaldemokrati og inddragelse af lokalråd. Kultur og demokratiudvalget ønsker et fællesmøde med Landdistriktsudvalget med mulighed for at drøfte sammenhæng og snitflader mellem de to udvalgs arbejde. Landdistriktsudvalget skal tage stilling til hvem der kan deltage på fællesmødet.

Beslutning

Landdistriktsudvalget 04.03.2019
Fraværende: Rico Carlsen

Drøftet.




12. Årshjul for landdistriktsudvalgets arbejde i 2019

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.04-G01-1-19

Resume

Der er udarbejdet et Årshjul for udvalgets arbejde i 2019, der viser hvilke områder, der skal arbejdes med i de 4 kvartaller.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Landdistriktsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Årshjul for Næstved Landdistriktsudvalget 2019 er vedhæftet som bilag. Årshjulet skal være en støtte i forhold til at holde fokus på aftalte initiativer, samt afprøvning og evaluering af disse.

Beslutning

Landdistriktsudvalget 04.03.2019

Fraværende: Rico Carlsen


Taget til efterretning.

Bilag




13. Eventuelt

Sagsbehandler:
Sagsnr.: 00.22.00-G01-3-18

Resume

Kompetenceudvalg: Landdistriktsudvalget

Beslutning

Landdistriktsudvalget 04.03.2019

Fraværende: Rico Carlsen


Intet at bemærke.


Sidst opdateret den 8. marts 2019