Stress

Er du sygemeldt eller i jobafklaring og har let til moderat stress og/ eller depression?

Så har Sundhedscentret et gruppetilbud, som kan være en støtte på din vej tilbage til arbejdsmarkedet. Forløbet er tilrettelagt som hjælp til selvhjælp.

Kurset varer 6 uger og et hold består af maximalt af 13 deltagere.

Hovedvægten på kurset er lagt på motion og psykologi, så du kan blive bedre til at håndtere og forebygge stress og depression. Vi arbejder med, hvordan du kan håndtere svære følelser og tanker, søvnvanskeligheder samt de udfordringer, der måske venter, når du vender tilbage til arbejdsmarkedet. Vi drøfter sunde vaner i forhold til måltider. Fysisk aktivitet foregår i naturen og fitnesscenter. Der indgår afstressende aktiviteter, heriblandt mindfulness.

Få mere at vide i Center for Arbejdsmarked på telefon 55 88 66 00 eller i Næstved Sundhedscenter på telefon 55 88 14 56.

Kontakt

Center for Sundhed og Ældre, Næstved Sundhedscenter
Telefon: 5588 1400

Det er din sagsbehandler i Center for Arbejdsmarked, eller din egen læge som skal tilmelde dig

Der er planlagt 11 hold i 2018, som afholdes på Næstved Sundhedscenter. Præstøvej 67, 4700 Næstved


Sidst opdateret den 8. april 2019